Om chara

De tre Chariter af Rafael (1504-1505).
De tre Chariter af Rafael (1504-1505).

Af Jens Skou Olsen, december 2009

CHARA er interesseret i brændfelterne mellem skaberværk, pædagogik, dannelse, improvisation, undervisning, samskabelse, billedkunst, dans, skuespil, lyrik, arkitektur, filosofi, videnskab og religion. Dette måde er i fokus og målet er at skabe en levende og gerne eksperimenterende italesættelse af skabelsens mange landskaber.

CHARA er opstået i forlængelse af en udforskning af skaberværk, pædagogik og dannelse i den rytmiske musikkultur, som jeg har foretaget i perioden 2003-2009 på Rytmisk Musikkonservatorium i København.

Hvad betyder CHARA, og hvorfor har jeg valgt netop dette ord som navn på dette tidsskrift? Chara er roden i ordet Charis, som betyder en nådesbevisning. Når vores liv og skaberværk lykkes og vi modtager Charis fyldes vi af Chara – en udelt, uselvisk glæde foranlediget af den anden eller det andet. Og dette kan ses og mærkes på os. Chara er en form for glæde, der måske kommer tættest på kreativitens og skaberværkets kerne. Chara er blandt de mest grundlæggende og oprindelige af vore følelser, idet den står for alt det i vores liv og praksis, der kommer til os som en uventet gave, som en nådesbevisning. Og det er mit og redaktionens håb, at artiklerne i dette tidsskrift vil lykkes med at adstedkomme sådanne nådesbevisninger til læserne.

De tre unge kvinder på billedet ovenfor er Chariter (eller Kharites, som er den oldgræske udtalemåde) – på latin kaldes de Graties; et udtryk, som vi måske bedre genkender – de tre gratier. De legemeliggør det gamle græske begreb ‘Charis’ – som repræsenterer nåde, skønhed, kreativitet og frugtbarhed – men i en helt speciel forstand, idet denne nåde, skønhed og kreativitet er udelt. Det handler her om nåden selv, skønheden selv og kreativiteten selv – af sig selv, for sig selv og i sig selv. Dette blik er udelt, uden motiv, uden bagtanke og mål. Det er et selvforglemmende blik og en nåde, der kun gives den, der ikke bevidst stræber efter den.

I den oldgræske kultur finder vi chariterne tilbage fra omkring 700 f.kr. som en del af ‘Korai’ traditionen: grupper af tre kvindelige figurer eller statuer, der bar ofringer og gaver i form af kroner, frugter, blomster, harer eller fugle. Disse gaver blev rakt frem af Korai kvinderne som et symbol på dét at give en gave, at foretage et offer – på selve den akt ikke blot at give fra sig, men direkte at give til den anden.

Disse ældgamle begreber finder vi mange steder i vores sprog og idéverden i dag. Ordet ‘Korai’ finder vi i begrebet ‘Kor’ (oprindelig en gruppe syngende kvinder) og ordet ‘Chara’ kan vi finde i mange af vores ord – Charisma er det, vi udstråler, når vi er opfyldt af Chara. Og når vi fyldes af Chara, så føler vi, at vi er til, at vi betyder noget og at vi har karakter (oldgræsk Kharakter – en indgraveret kvalitet). Begrebet ‘karakter’ har i vores kultur mange vigtige betydninger: en personlig kvalitet, en skuespillers eller en forfatters ‘figur’, en bedømmelse og endelig et symbol, et bogstav, der bærer på unik del af ordets helhed. Begreber som for eksempel ‘karakterfuld’, ‘karaktersvag’, ‘karakterløs’, ‘karakterbrist’ og karaktermord viser os begrebets mange vægtbalancer i vores opfattelse af os selv og hinandens vekslende opfyldthed af ‘Chara’ – denne karismatiske, kreative fryd og styrke.

De tre chariter symboliserer hver især specifikke sider af nåden, skønheden, kreativiteten og frugtbarheden:

Aglea er den yngste af de tre og hun symboliserer det smukke, det skønne
Euphrosyne er den midterste af de tre og symboliserer glæden og latteren
Thalia er den ældste af de tre og symboliserer poesien og frugtbarheden

De tre chariter symboliserer tilsammen nåden i kunsten, i afgrødernes overflod, den livgivende regn og den kreative inspiration, og disse tre unge kvinder med de gyldne æbler, som giver evig ungdom, lagde bl.a. navn til flere vigtige kultdannelser i datidens Athen.

Litteratur og inspiration:

Csapo, Eric (2005): Theories of Mythology , Hendrickson Publishers
Hall, Jonathan M. (2007): A history of the archaic Greek world, ca. 1200-479 BCE (Blackwell History of the Ancient World), Blackwell Publishing
Harrison, Jane Ellen (1991): Prolegomena to the study of Greek religion (Mythos: The Princeton/Bollingen Series in World Mythology), Princeton University Press
Steiner, Deborah (2002): Images in mind: statues in archaic and classical Greek literature and thought, Princeton University Press.
Stieber, Mary Clorinda (2004): The Poetics of Appearence in the Attic Korai, University of Texas Press
Solmsen, Friedrich (1949): Hesiod and Aeschylus, Cornell University
Thayer, Joseph (1996): Thayer’s Greek-English Lexicon of the New Testament, Hendrickson Publishers