Raffael - de tre chariter
De tre Chariter af Rafael (1504-1505)

De tre Chariter (Khariter)

Af Jens Skou Olsen

Hvem er de tre smukke unge kvinder, der står foran mig - på een og samme gang tæt forbundne og samtidig med fokus rettet væk fra hinanden, udad mod verden omkring dem? Og hvad med det æble, de hver især holder i hånden? Som jeg umiddelbart forstår deres holdning, så er de i færd med at give en gave; hvem er denne gave tiltænkt og hvorfor?

Farverne er varme og rolige - afdæmpede og velafstemte gule, brune og blå toner. De tre kvinder står dér med hinanden i noget, der ligner en have i nærheden af en sø, og de har ikke øjenkontakt med mig - de slår måske blikket ned i en bydende gestus eller de viser mig måske ved deres blik på æblerne, hvor jeg skal rette min opmærksomhed hen. Hen mod den gave, jeg snart skal modtage; jeg får en tydelig fornemmelse af, at jeg skal have en fin gave.

De står let på jorden med vægten på det ene ben i et kryds - venstre arm på højre skulder og vægt på højre ben. En stille, svævende dans. Æblerne ser store og saftige ud, men de virker samtidig fjerlette, de svæver. Kvinden i centrum har vendt sig væk fra mig og står med ryggen til mig; hun skjuler sig, men lader mig alligevel se sit ansigt i profil. Også hun har blikket rettet mod dette gyldne æble, som jeg har på fornemmelsen, at hun vil skænke mig. Der er en sødme, en blidhed og en afventen over de tre unge kvinder på dette lille panel, som den italienske kunstner Rafael malede i årene 1501-1505.

De tre unge kvinder vil gerne give mig en gave, men hvordan skal jeg kunne gøre mig fortjent til det, forventer de mon noget af mig? Kan jeg læse noget ud af deres sødmefyldte, milde afventen - ligger der heri en stille bøn til mig om noget bestemt i deres udstråling og blik - er der er budskab?

De tre unge kvinder er Chariter (eller Kharites, som er den oldgræske udtalemåde) - på latin kaldes de Graties; et udtryk, som vi måske bedre genkender - de tre gratier. De legemeliggør det gamle græske begreb 'Charis' - som repræsenterer nåde, skønhed, kreativitet og frugtbarhed - men i en helt speciel forstand, idet denne nåde, skønhed og kreativitet er udelt. Det handler her om nåden selv, skønheden selv og kreativiteten selv - af sig selv, for sig selv og i sig selv. Dette blik er udelt, uden motiv, uden bagtanke og mål. Det er et selvforglemmende blik og en nåde, der kun gives den, der ikke bevidst stræber efter den.

Chara er roden i ordet Charis, som betyder en nådesbevisning. Når vores liv og skaberværk lykkes og vi modtager Charis fyldes vi af Chara - en udelt, uselvisk glæde foranlediget af den anden eller det andet. Og dette kan ses og mærkes på os. Chara er en form for glæde, der måske kommer tættest på kreativitens og skaberværkets kerne. Chara er blandt de mest grundlæggende og oprindelige af vore følelser, idet den står for alt det i vores liv og praksis, der kommer til os som en uventet gave, som en nådesbevisning.

I den oldgræske kultur finder vi chariterne tilbage fra omkring 700 f.kr. som en del af 'Korai' traditionen: grupper af tre kvindelige figurer eller statuer, der bar ofringer og gaver i form af kroner, frugter, blomster, harer eller fugle. Disse gaver blev rakt frem af Korai kvinderne som et symbol på dét at give en gave, at foretage et offer - på selve den akt ikke blot at give fra sig, men direkte at give til den anden.

Disse ældgamle begreber finder vi mange steder i vores sprog og idéverden i dag. Ordet 'Korai' finder vi i begrebet 'Kor' (oprindelig en gruppe syngende kvinder) og ordet 'Chara' kan vi finde i mange af vores ord - Charisma er det, vi udstråler, når vi er opfyldt af Chara. Og når vi fyldes af Chara, så føler vi, at vi er til, at vi betyder noget og at vi har karakter (oldgræsk Kharakter - en indgraveret kvalitet). Begrebet 'karakter' har i vores kultur mange vigtige betydninger: en personlig kvalitet, en skuespillers eller en forfatters 'figur', en bedømmelse og endelig et symbol, et bogstav, der bærer på unik del af ordets helhed. Begreber som for eksempel 'karakterfuld', 'karaktersvag', 'karakterløs', 'karakterbrist' og karaktermord viser os begrebets mange vægtbalancer i vores opfattelse af os selv og hinandens vekslende opfyldthed af 'Chara' - denne karismatiske, kreative fryd og styrke.

De tre chariter symboliserer hver især specifikke sider af nåden, skønheden, kreativiteten og frugtbarheden:

  • Aglea er den yngste af de tre og hun symboliserer det smukke, det skønne
  • Euphrosyne er den midterste af de tre og symboliserer glæden og latteren
  • Thalia er den ældste af de tre og symboliserer poesien og frugtbarheden

De tre chariter symboliserer tilsammen nåden i kunsten, i afgrødernes overflod, den livgivende regn og den kreative inspiration, og disse tre unge kvinder med de gyldne æbler, som giver evig ungdom, lagde bl.a. navn til flere vigtige kultdannelser i datidens Athen.

Litteratur og inspiration:
Csapo, Eric (2005): Theories of Mythology , Hendrickson Publishers
Hall, Jonathan M.
(2007):
A history of the archaic Greek world, ca. 1200-479 BCE (Blackwell History of the Ancient World), Blackwell Publishing
Harrison, Jane Ellen (1991): Prolegomena to the study of Greek religion (Mythos: The Princeton/Bollingen Series in World Mythology), Princeton University Press
Steiner, Deborah (2002): Images in mind: statues in archaic and classical Greek literature and thought, Princeton University Press.
Stieber, Mary Clorinda (2004): The Poetics of Appearence in the Attic Korai, University of Texas Press
Solmsen, Friedrich (1949): Hesiod and Aeschylus, Cornell University
Thayer, Joseph
(1996): Thayer's Greek-English Lexicon of the New Testament, Hendrickson Publishers

Værket af Raphael i denne reproduktion samt udsnittet af Det Nye Testamente er gengivet på denne side i overensstemmelse med Gnu Free Documentation License.