chara

Om illustrationerne på Chara.dk

Af Jens Skou Olsen

Her i år 2010 er vi dybt optaget af kommunikation. Denne side, du læser lige nu når frem til dig via en kommunikationsteknologi, hvor det er et spørgsmål om de første 5 sekunder - bli'r du hængende eller surfer du videre? Hvert sekund er dyrebart i internettets univers, og det gælder derfor om, at dette mit budskab kommer ud over rampen så hurtigt og klart som muligt... Er du der stadig?!?

Kig på billedet ovenfor. Dette pergament-udklip stammer fra en tidlig udgave af det Nye Testamente med titlen Quattuor evangelia cum prologis S. Hieronymi. Værket er fra slutningen af 700'tallet og tilhører National Library of Russia. Jeg er fascineret af netop dette lille brudstykke af en mere end 1200 år gammel side pergament og det handler, som jeg ser det, netop om kommunikation.

Jeg ser for mig en munk siddende i et koldt bibliotek med skrattende blæk og tykt pergament med et budskab på hjertet - guds ord. Og så bruger han en halv arbejdsdag på bogstavet 'N'? Hvad er det egentlig, denne munk er i gang med at kommunikere, og hvilken forbindelse er der mellem dette 'N' til det, vi vel må synes er 'budskabet' - guds ord?

Jeg fornemmer en ekspressivitet, en udtrykskraft, der er forbavsende og livgivende. Dette første bogstav, der som bogstav betragtet er absolut ude af stand til at bære mening, det bliver her et eventyr. Det bliver til en ballet, hvor øjet danser langs bogstavets hovedlinjer og vi bliver fanget af et par vinger ved N'ets fod, to sammenflettede figurer og nogle tegn, der udstråler uendeligheden, gentagelsen, genkomsten?

Læsningen af guds ord er gået i stå allerede inden den er kommet i gang - suspenderet for et øjeblik, og vi er i stedet gået på kunstudstilling.

chara

De tre chariter på forsiden er et lille panel malet af den italienske maler Rafael (Raffaello Sanzio, 1483-1520) i årene 1501-1505. Billedet menes at være det andet af to paneler inspireret af det latinske digt Punica af Sillus Italicus. Dette digt var meget velkendt i antikken og inspireret af dette digt fortæller Rafael i det første panel om den sovende ridder Scipio, der må vælge mellem Venus (begærets gudinde) og Minerva (håndværkets og dydens gudinde).
Scipio vælger Minerva og i det andet panel lader Rafael ham modtage de tre Chariters belønning i form af de gyldne æbler fra Hesperidernes have. Hesperiderne var tre nymfer, som i solnedgangen dyrkede de gyldne æbler, der skænker evig ungdom. Værket findes på Musée Condé, Chantilly i Frankrig.

 

chara
Her ses Hesperiderne afbildet på en Attisk krukke fra omkring 410-400 f.kr. De gyldne æbler hænger på træet, og dyret, der kravler i træet er ikke en slange men derimod en drage ved navn Ladon og han ses her bevogte æblerne. Tilhører British Museum i London.