Numre

VOL 1

Volume 1, nr.1 (2009)
Kreativitetens værensformer

Hvad er skaberværk og hvad betyder kreativitet for vores liv og udvikling? Hvilken rolle spiller pædagogik i vores valg, beslutninger og handlinger? Hvordan lærer vi at være mennesker, hvilken rolle spiller dannelse i vores liv? Er vores skoler gode nok?

Volume 1, nr. 2 (2009)
Kreative grænsekrydsninger

Hvordan udfolder vores kreativitet og skaberværk sig – kommer ideerne først, eller er det verden og håndværket, der først skubber os på vej? Dette temanummer handler om de kreative grænskrydsninger mellem ide og hånd, mellem individ og fællesskab og mellem skaberværk, pædagogik og dannelse.

Volume 2, nr. 1 (2010)
Livskunst og dansens dybde

Hvis vores skaberværk og kreativitet ikke kun afhænger af os selv alene, hvordan kan vi så sikre, at vores skaberværk overlever de turbolente møder med mennesker, kulturer og normer? Hvordan slibes vores skaberværk til i mødet med den anden, og kan vi ende med at slibe for meget af vores projekt?

Volume 2, nr. 2 (2010)
Lad sindet tegne

Hvis vores kreative praksis for alvor skal kunne noget, så skal vi kunne komme bag på os selv! Og hvordan gør man det? Kan vi både ville noget uden samtidig at ville så meget, at vi spærrer vejen for det nye, utrolige og hidtil umulige? Hvordan kan vi overgive os til kreativitetens uendelige rum og lade sindet tegne…?

Volume 3, nr. 1 (2011)
Stilheden og selvforglemmelsens antændelse

Stilheden er som lysning i skoven eller en ledig drømmeseng – den venter på os, lokker os til sig og byder os at bryde den med ord, bevægelse, musik … og hvis vi er dygtige, så formår vi at have stilheden med os midt i selvforglemmelsens antændelse! Hvordan kan vi lære tale og lytte på sammme tid?

Volume 3, nr 2 (2011)
Zigzag mellem væren og bæren

Hvad kommer først: gøren eller væren? Bli’r vi os selv gennem det, vi gør – eller “er” vi i en dyb forstand allerede, langt før vi “gør” vores liv? Er et menneskeliv en tilværelse eller en “tilbærelse”? Dette temanummer handler om kreativitet og dannelse, om pletskud og fejltagelser, om modstand og medvind.

Volume 4, nr. 1 (2012)
Pædagogik og dannelse i kunsten

Et liv uden kunst – dvs. musik, maleri, poesi, dans og meget andet – er en næsten umulig tanke; men hvordan kan vi så lære at leve med og i kunsten? Hvad betyder skoler, videnskab og praksis for vores muligheder for et liv med kunsten – og forudsætter dannelse, at vi gør det rigtige på den rigtige måde i den rigtige rækkefølge?

Volume 4, nr. 2 (2012)
Undren og livsvarme i undervisningen

At leve vil sige at opleve. Vi lever så at sige kun, når vi oplever. At være levende vil sige at være oplevende. Meget kunne dermed tyde på, at kunsten og æstetikken er helt centrale for al undervisning og dannelse. Men hvordan kan vi fastholde kunstens og æstetikkens blik i vores ellers ofte banale, rutinemæssige og lavpraktiske praksis?

Volume 5, nr. 1 (2013)
Kreativitet og ledelse

Dette temanummer har fat i to helt afgørende kerneområder i vores tilværelse. Kreativitet og ledelse sker med os, hvad enten vi vil det eller ej – spørgsmålet er, hvad kreativitet og ledelse er, hvordan de virker og hvorledes de griber ind i hinanden og vores liv. Forudsætter kreativitet ledelse? Eller er ledelse snarere noget, der hæmmer vores kreativitet?

Volume 5, nr. 2 (2013)
Menneskeparadokset

Et blik på vores verden fortæller om to samtidige, men helt modsatrettede forskydninger: ensomhed, egoisme og rodløshed på den ene side, og samværsproblemer, -konflikter og krige på den anden side. Vi kan ikke være alene, og vi kan ikke være sammen. Hvordan kan vi leve med dette paradoks mellem individualitet og fællesskab?

Volume 6, nr. 1 (2014)
Dannelse gennem bevægelse

Når vi oplever noget stærkt, så siger vi, at vi bliver bevægede. At leve vil sige at opleve sig bevæget. Hvis vi følger dette spor, så kan dannelse kun ske gennem bevægelse – men hvordan bevæger vi institutionsmure og færdigtrykte formålsbeskrivelser? Og kan og skal bevægelser også have konsekvenser for vores liv – har også fiaskoen og tabet sit dannelsespotentiale?

Volume 6, nr. 2 (2014)
Lyt til din lytten til verden!

Inspiration, intuition, indfald, indsigt, indskydelse! Vi har i vores sprog rigtig mange ord, der handler om verdensvendthed – det vil sige at vi modtager frem for at sende eller lytter frem for at tale. Når vi oplever, at verden-kommer-ind-i-os, så er vi forbundet noget, der er mere end os selv; vi leder gennem at blive ledt (af verden), og vi skaber gennem at blive skabt (af verden). Måske er denne dynamiske verdensvendthedsbalance et vigtigt spor?

Volume 7, nr. 1 (2015)
Kommunikationsveje

Hvis vi mennesker skal kunne skabe noget sammen, skal vi først evne at forbinde os til hinanden. Hvordan skaber vi disse forbindelser, og hvilken betydning har forbindelsernes frekvens og båndbredde for vores skaberværk?

Volume 7, nr. 2 (2015)
Ledelse af kreative kræfters selvledelse

På samme måde, som pædagogikkens paradoks handler om opdragelse og uddannelse til selvstændighed og frihed, så handler ledelsens paradoks om ledelse af kreative kræfters selvledelse. Hvordan kan vi forhandle dette paradoks og skabe i brudfladerne mellem magt og impotens, innovation og destruktion, orden og turbolens?

Volume 8, nr. 1 (2016)
Vær kreativ eller dø!

Det er en smart overskrift – men smag på den en gang til: den rammer plet! At være levende er ensbetydende med at være kreativ, idet livet selv kalder på vores opfindsomhed i det mindste som i det største. Måske er der ikke mere toiletpapir eller måske er strategien uholdbar. Men hvordan bliver vi bedre til at være kreative?

Volume 8, nr. 2 (2016)
Køn, kreativitet og mangfoldighed

I årtusinder har menneskeheden kæmpet med og mod undertrykkelse, uret og forskelsbehandling. Race, seksualitet, religion og kultur er eksempler på disse brudflader, men en anden og helt central brudflade skærer igennem alle de andre: kønnnens kamp med og mod hinanden – og den raser fortsat. Hvordan spiller køn, kreativitet og mangfoldighed sammen?

Volume 9, nr. 1 (2017)
Kønsløs kreativitet? (#1)

Vores skaberværk og kreativitet har uendelig mange forskellige udtryk; men spørgsmålet er, om de – deres forskellighed til trods – ikke desto mindre har et køn. At være kønsløs er ikke en positiv egenskab, og betyder det, at vores kreativitet er kønnet? Det er et spørgsmål, om forskellighed og ligeværd kan sameksistere – eller om ligeværd må begynde i enshed?

Volume 9, nr. 2 (2017)
Kønsløs kreativitet? (#2)

Ligesom temperaturforskelle skaber dynamik og bevægelse, og ligesom lysets brydning skaber skygge, så skal vi undersøge, som en kønnet kreativitet har et skabende, dynamisk potentiale. Kan vi finde en balance mellem ligestilling og ensrettethed, som holder dynamikken i live? Og hvordan holder vi balancen i forhold til magt- og kulturstrukturer?

Volume 10, nr. 1 (2018)
Kønsløs kreativitet? (#3)

Hvis vi skal fortsætte vores kritiske undren omkring kreativitet og køn, så har den kønnede forskellighed endnu et potentiale: forskellighed introducerer nuancer af styrkeforhold, forskellige muligheder og perspektiver. Kan vi forstå kvinder som mennesker med en priviligeret adgang til kreativt skaberværk? Kan vi forstå kvinder som ikke blot vi mænds (og alle menneskers) men ligefrem kreativitetens og skaberværkets moder?

Volume 10, nr. 2 (2018)
Dannelse i folkeskolen

Folkeskolen har i de seneste mange årtier væres en politisk krigsskueplads; og kampen har i langt overvejende grad været ført hen over hovedet på de lærere, børn, skoleledere, som egentlig burde være de første til at blive hørt. Forskere har fået stor indflydelse på folkeskolens dagligdag, og SOPHIA, tænketank for pædagogik og dannelse, diskuterer her de konsekvenser, som vi indtil nu kan identificere.

Numre

Volume 1, nr.1 (2009)Kreativitetens værensformer

Volume 1, nr. 2 (2009)Kreative grænsekrydsninger

Volume 1, nr.1 (2009)
Kreativitetens værensformer

Volume 1, nr. 2 (2009)
Kreative grænsekrydsninger