Volume 1, nr. 1: Kreativitetens værensformer

Indimellem kan det føles som om, at det er på tærsklen til overgivelsen, at værkets kvalitet afgøres. Her slås den streng an, som bliver afgørende for værkets videre udvikling. Lykkes det at få potentialet rent frem eller blokeres det af menneskelige begrænsninger, der får os til at trække os tilbage til det sikre og forsøge at undgå det felt, der føles som både tomhed og kaos? Dette er kreativitetens område og at undersøge kreativitetens betingelser er at undersøge dette: Hvordan vi i os selv og iblandt os tillader det nye at få form. Som den amerikanske malerinde Georgia O’Keeffe udtrykker det: ”Creativity is not the work of art, but the art of work.”

Protreptic is the classical Greek art of assisting another human being in turning his mind towards his core values and towards his sense of self through philosophical and rhetorical dialogue. It is closely related to the Greek philosophical principle of “epimeleia heautou”, “to take care of oneself” in an ethical sense. Protreptic was practiced in the executive educational programs at that time directed towards top leaders with the aim of guiding them in controlling their passions morally for the sake of the commonwealth. Later it had enormous influence as the basis of advising, counseling and mentoring the powerful ruler. During the rise of democracies in the nineteenth century it died away, since the monarch could be controlled with other means than his own moral. Recently is has been revived by the author as a new way of preparing leaders for their task and creating dialogical culture in the organization.

Vores kultur synes ramt af en omfattende kreativ krise, som kræver ekspertbistand og målrettet handling – men er det tilfældet? Eller har vi blot glemt, hvordan kreativitet og skaberværk opstår, næres og folder sig ud? Denne artikel diskuterer kreativitetens væresteder og undersøger, hvorvidt kreativitet grundlæggende er et individuelt, dispositionelt projekt eller et socialt projekt. Vores kulturers stærke fokusering på at udfolde en streng nytteetik på alle levende væsener diskuteres og artiklen foreslår et nytteetisk landkort, som vi kan navigere efter. Endelig tegnes skitsen til et svævedygtigt udviklingslandskab med plads til såvel det egennyttige, det almennyttige og det unyttige.

Kreativitet er ikke en ø, der flyder af sted på sit eget hav. Hvad den end er – og den kan antage uendeligt mange former – er den altid stærkt afhængig af den virkelighed, som den opstår og lander i. Igennem syv små tableauer vil jeg undersøge forholdet mellem kreativiteten og en anden tung traver, dannelsen. Det er der sikkert rigtig mange bud på. Dette er ingen løsning eller forløsning for de mange, men en forsigtig afprøvning af en måde at forbinde kreativitet og dannelse. Så det kan bære. Så vi kan mærke, når det isner og når det flyder.