Volume 1, nr. 2: Kreative grænsekrydsninger

Kreativitet er ikke bare fri leg, Guds skabelse af alt ud af intet, en genial kunstners tændgnist, en indre mental kraft, et slumrende alment menneskeligt potentiale eller noget, der først viser sig at have værdi, når et ’kreativt’ produkt afsættes på et marked. Kreativitet kan indtræffe, når mennesker i sociale formationer konfronteres med forandringsbehøvende sammenhænge, griber mulighederne og tør blande de forbudne frugter. Altid er der ’noget’ eller ’nogen’, der gør modstand. Kreativitet er et fænomen, der ægges af konfliktualitet. Modsætninger modner, og livserfaringer kan paradoksalt nok gøre os yngre. Men falsk er den modsætning, der gør traditionstilegnelse og ’skoling’ til kreativitetens antitese.

Artiklen tematiserer kreativitet som led i en håndens epistemologi, der forsøger at nedbryde skel imellem hånd og ånd og imellem eksempelvis håndværket (opøvelsen af rutiner, vaner, god praksis) og kreativiteten (nyskabelsen af praksisser). Hovedpointen med artiklen er at give mulighed for en større klarhed på, hvad der skal til for at være kreativ, men også at åbne op for en diskussion af selve kreativitetsbegrebet og grænsefladerne imellem håndværk og kreativitet. Desuden er ambitionen at vride kreativitetsbegrebet ud af den transcendentale sfære og et lukket mentalt univers for at pege på en mere materiel og praksisforankret forståelse af det, vi kalder kreativt

Den samfundsmæssige kreativitetsdiskussion forplumres af vrangforestillinger om den kreative arbejdsproces. Kreativitet betragtes i for høj grad som noget, der udspringer af leg, og som derfor er let og ubesværet – og dermed forbeholdt enhver. Skal Danmark leve af kreative ressourcer og kompetencer i fremtiden, er det på tide at gøre op med de romantiske forestillinger om kreativitet og påbegynde en diskussion om, hvordan man skaber et samfund og et arbejdsmarked, der lutrer den kreativitet, som forudsætter et håndværk, og som er resultatet af en kompleks og ikke udelt positiv arbejdsproces.

Hvordan bliver mine børn lykkelige – med eller uden uddannelse? Hvordan kan jeg – der selv stadig leder efter svar – kunne være i stand til at beslutte, hvad andre mennesker skal gøre og udsættes for? Hvad er bedst: et liv på kontoret eller et liv i skovene? Hvad er i det hele taget meningen med livet? Når vi somme tider ligger vågne om natten og kigger ud i mørket, så melder de store spørgsmål sig. Og disse spørgsmål gemmer vi oftest til vores hemmelige, natlige ulvetimer, hvor vi har sammenlignende billeddannelser i ubemærkede øjeblikke – hvor dagligdagens forsvar er nede og det, som vi egentlig gerne ville sige til os selv, hvis vi kunne give os selv fri, strømmer frem….