Volume 6, nr. 1: Dannelse gennem bevægelse

The implementation of the Creative and Performing Arts (CPA) syllabus at preschools and early elementary schools level in Sekhukhune area, Limpopo Province in South Africa has been carried out without paying due regard to all that should be in place. As a result, the implementation exercise has been hampered by some administrative and logistical problems. The content for Creative and Performing Arts as a curriculum subject draws from Western culture, primarily due to the proliferation of literary sources for such content. It has therefore been a matter of urgent concern to establish the extent to which local culture, in the form of indigenous musical arts, have been integrated into the syllabus. The results of this research suggest that the indigenous musical arts in the Creative and Performing Arts syllabus content are generally representative of the culture of the Pedi people. But the indigenous musical arts content in the Creative and Performing Arts syllabus could be representative of the indigenous culture of Bapedi to a much greater extent, especially as it allows for the use of local resources and contains objectives that explicitly refer to the inclusion of the musical culture of a local community.

I grænsefladen mellem leg, kreativitet og musiske udtryk kan vi spørge os selv om, hvad der binder disse aktiviteter sammen til en større enhed. Svaret er enkelt: Bevægelse. Bevægelse forstået som altings bevægelse – lydlig, følelsesmæssig og kropslig bevægelse er (eller skulle gerne være) en integreret enhed i vores færden som mennesker. For alting bevæger sig jo, ikke sandt? Selv når vi er døde, bevæger atomerne sig lystigt, og det bliver de ved med, selv når kroppen er væk og vores energi har antaget helt nye former. Selv når vinden lægger sig og alt er stille, bevæger himmellegemerne sig ustoppeligt i universets lukkede kredsløb. For der er kun ét princip, der binder universet sammen, og det bevægelse. Og herunder: Jo mere bevægelse, des mere liv! En fysiker ville nok kalde det energi, men er energi måske ikke bevægelse, og er bevægelse måske ikke liv?

Det er sjovt at skabe kunst – i den kreative skabelsesproces skal vi sige ja og ikke nej til de nye ideer – musik er glæde, kærlighed og feel good. Dannelsesinstitutionerne har optaget en række velkvalificerede studerende, som via undervisning på højeste niveau og flittig øvning opnår de fordrede kompetencer og efter endt eksamen springer ud som kunstnere, håndværkere og lærere. Kunsten og pædagogikken kan lade sig gøre, vi kan som ledelse, lærere, studerende og studieadministration styre processen og vores uddannelsesdesign kan levere varen.

Med afsæt i forfatterens fænomenografiske studie af amerikanske musikeres oplevelse af det at jamme diskuterer artiklen, hvorvidt jam-bandets spontant improviserende praksis kan give ny forståelse af rytmiske musikeres læring som et overordnet socialt fænomen. Ved at betragte jam-bandets praksis i socialt læringsteoretisk blik argumenteres for at se den skabende praksis som en kollektivt rettet bevægelse mod nye handlemuligheder. Herved udfolder sig et stadigt udvidet læringsrum, hvor musikernes forandrede deltagelsesmåde og musikkens forandrede udtryk ses som én og samme bevægelse.