Volume 7, nr. 1: Kommunikationsveje

Hvis vi mennesker skal kunne skabe noget sammen, skal vi først evne at forbinde os til hinanden. Hvordan skaber vi disse forbindelser, og hvilken betydning har forbindelsernes frekvens og båndbredde for vores skaberværk?
Hvis vi mennesker skal kunne skabe noget sammen, skal vi først evne at forbinde os til hinanden. Hvordan skaber vi disse forbindelser, og hvilken betydning har forbindelsernes frekvens og båndbredde for vores skaberværk?

Artikler

Klik for at læse og downloade artiklerne:

Korlederen som kreativ kulturaktør

Af Margit Saltofte Nielsen

Denne artikel tager udgangspunkt i et antropologisk feltarbejde på Den Jyske Sangskole, hvor fælles læreprocesser og udtryksformer indenfor korsang undersøges. Jeg er i udgangspunktet optaget af at undersøge, hvordan Csikszentmihalyis (1996) forståelse af kreativitet som relateret til et sociokulturelt domæne, kan komme til udtryk i en konkret kunstnerisk praksis. Min interesse for at undersøge korsang er, at jeg vil undersøge et kreativt eller kunstnerisk domæne, hvor der hersker en vid udstrækning af enighed om, hvad der kan betegnes som kvalitet. Der fokuseres særlig på MidtVest Pigekor, da korlederen er i gang med at skabe dette kor et særegent kunstnerisk udtryk. Korlederens rolle i korfællesskabet og kornetværk bliver behandlet i forhold til skabelsen af ’et anderledes kor’. Korlederen interagerer i denne skabelsesproces med andre praksisfællesskaber indenfor korsang og på tværs af kreative domæner for at omskabe korets ’produkt’. Artiklen kan ses som et bidrag til at betragte konkrete kreative processer, som udtryk for et stort kendskab og kundskaber indenfor et domæne. Desuden eksemplificeres hvordan kreative udtryk bliver skabt som en kooperativ læreproces.

Videnskabsteatret – teaterformatet i videnskabens tjeneste

Af Gunvor Ganer Krejberg, Peter Kastberg og Tatiana Chemi

Denne artikel har flere dagsordner. For det første vil vi med denne artikel give en introduktion til fænomenet videnskabsteater (afsnit 1). For det andet – og det er vores hovedanliggende i denne sammenhæng – opstiller vi en nuanceret typologi over videnskabsteatrets værensformer. Da vi anser fænomenet videnskabsteater for at være et på mange måde komplekst fænomen, ønsker vi også at give en kompleks beskrivelse af det. Vi udforsker kompleksiteten på den måde, at vi belyser fænomenet videnskabsteater ud fra tre forskellige perspektiver: et kommunikativt, et læringsmæssigt og et dramaturgisk. Kernen i denne triangulering – og dermed udgangspunktet for typologiseringen – er en kommunikativ læsning af fænomenet videnskabsteater (afsnit 3). Denne kommunikativt orienterede typologi over videnskabsteatrets værensformer suppleres efterfølgende af en uddybende analyse af typernes respektive læringsmæssige potentiale (afsnit 4). Til behandlingen af det sidste perspektiv i vores triangulering, det dramaturgiske, har vi udvalgt tre (proto)typiske dramaturgiske virkemidler, nemlig rum, rolle og forløb, som vil blive læst ind i og diskuteret i sammenhæng med typologien (afsnit 5).

Musik er kommunikation

Af Thomas Agergaard

Vi ved, at musikken er den direkte vej til vores følelser. Musikken kan påvirke os på mange forskellige emotionelle planer. Musik kan bruges i stressbehandling, sorgbearbejdelse, skabe glæde, fremkalde frygt og vise sider af os selv, som vi ikke vidste vi rummede. Bringe os i trance, bruges til motion, osv. Den spirende bevidsthed, der er på musikkens virkning på vores følelser, tror jeg kan føre til en lyd/musik revolution i det offentlige rum. (som den fødevare industrien ser ånde sig i nakken). Lyd har en enorm betydning for vores velbefindende og måde at opleve verden på, og det stereotype lydbillede, som vi bliver udsat for dagligt, indsnævrer vores verdenssyn og har en større indvirkning på os end vi kan gøre os forestillinger om.

Kommunikationens arnested: Menneskeporten

Af Jens Skou Olsen

Denne tekst handler om Menneskeporten som det fælles tredje – det handler om levendeværen. Om det vidunderlige tredje sted, som vi kan finde sammen omkring, når vi ikke forbliver indesluttet i os selv. Jeg oplever, at vores skoler trues af et omsiggribende fagligt, sagligt og evaluerende tunnelsyn, der ikke levner plads til at være et levende menneske – og jeg forsøger med udgangspunkt i min egen kunstneriske praksis at vise vejen til en skole, der bygger på levendeværen; på en anerkendelse af og respekt for Menneskeporten i ethvert barns og enhver voksens øjne. Teksten tager afsæt i min leg med ordene i forsøget på at komme tæt på et bedre medmenneske-syn: hvad med se-eftersyn, indsyn og samsyn? Og nu til sagen.

bidragydereidettenummer3
antropolog, adjunkt Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Margit Saltofte Nielsen

antropolog, adjunkt Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.
cand. mag., ekstern lektor

Gunvor Ganer Krejberg

cand. mag., ekstern lektor
Ph.d., lektor

Peter Kastberg

Ph.d., lektor
Ph.d., Universe Research Lab

Tatiana Chemi

Ph.d., Universe Research Lab
Komponist, saxofonist,  billedkunstner

Thomas Agergaard

Komponist, saxofonist, billedkunstner
Komponist, kontrabassist, Ph.d., Rytmisk Musikkonservatorium, Den Danske Scenekunstskole

Jens Skou Olsen

Komponist, kontrabassist, Ph.d., Rytmisk Musikkonservatorium, Den Danske Scenekunstskole