Volume 8, nr. 1: Vær kreativ eller dø!

Tør du gøre ting, der er anderledes? Tør du falde uden for normen? Tør du være den, de andre ser underligt efter? Tør du tage risikoen for, at det, du skaber, bliver kritiseret, fordi det falder udenfor, hvad der forventes? Tør du skrive en artikel, der ikke har de sædvanlige tre bud, fire løsninger eller fem råd, og som ikke overholder de akademiske “regler” for artikelskrivning, som man lærte på universitetet? Jeg tør – jeg tør forsøge at være kreativ! Jeg tør slå et slag for, at vi skal turde være mere kreative, at vores ledere skal turde være kreative og lede os til mere kreativitet.

Én ting er at beskrive kreativitet og kreative processer. Noget helt andet er at praktisere undervisning, der understøtter den lærende i at udfolde sine kreative potentialer og opbygge kreative kompetencer. Artiklen diskuterer, hvad kreative kompetencer er, og hvordan man kan styre sin undervisning hen imod de kreative læringsmål, samtidig med at man tager individuelt udgangspunkt i de adfærdsformer, den enkelte studerende foretrækker. Artiklen diskuterer sammenhængen mellem (1) traditionel teori om hvordan kompetencer udvikles, (2) forfatterens egne udviklingsresultater inden for innovativ didaktik og (3) muligheden af at bruge managementmodeller og profiler i undervisningssammenhæng. Artiklen søger syntesen mellem de tre perspektiver, til gavn for arbejdet med kreativitet i undervisning.

I følge hovedparten af kreativitetsteoretikere betragtes kunnen som en forudsætning for kreativitet. Tanken er, at det kreative individ må kende og kunne et kundskabsområde for at kunne skabe noget nyt. Empirisk dokumentation for denne tese kan fx findes i Howard Gardners biografiske undersøgelse af anerkendte kreative individer som Freud, Einstein, Picasso, Stravinsky og lign. Her konkluderes det desuden, at individet tidligst kan producere noget originalt og værdifuldt efter en oplæring i et fagområde på mindst 10 år. I nærværende artikel udfordres og diskuteres denne tese. Med udgangspunkt i nyere kreativitetsforskning argumenteres der for, at kundskab kan være hæmmende såvel som faciliterende i forhold til kreativt arbejde. Denne tanke underbygges og uddybes via en diskussion af et casestudie inden for området, musik og IT. I artiklens afslutning berøres en række kulturelle og pædagogiske implikationer med baggrund i artiklens pointer.

I forbindelse med min undervisning på den Pædagogiske Diplomuddannelse på Den Danske Scenekunstskole valgte jeg at arbejde med nedenstående citater som udgangspunkt for en diskussion af pædagogik, filosofi og kritik dels som begreber og dels som forudsætninger for udvikling. Disse citater resulterede i nogle meget spændende samtaler, hvor vi gennem vores dialog kunne finde nye forståelser omkring, hvad det vil sige at undervise, at lære, for pædagogikkens væsen og vilkår samt ikke mindst sætte fokus på de muligheder for at få adgang til den højeste kapacitet, som vi sammen besidder