Volume 9, nr. 2: Kønsløs kreativitet? (#2)

Hvis vi vil bidrage til, at børn kan vokse op og udfolde deres menneskelige potentiale, skal vi præsentere dem for en farverigdom af indtryk, der ikke er begrænset af kønsmæssige stereotyper. På den måde får de et stærkt fundament for, at omverdens indtryk og deres udtryk er en kreativ strøm af energi, der flyder frit indad og udad.

Hvad ér kreativitet egentlig, og hvori kan den feminine og maskuline forskellighed ligge, hvis der er nogen? Får vi kreativiteten i fødsels gave – i bogstaveligste forstand – som spirituelt menneske, eller kommer den til udtryk og udvikles gennem opdragelse; hvis ja – hvordan? Bliver piger opfordret til at være mere kreative end drenge og er det forskellige former for kreativitet? Dette vil jeg se lidt nærmere på hér, ud fra mit arbejde som coach & healer, min nysgerrighed og de eksisterende samfundsnormer.

Når man bringer ordet ”køn” på banen, er der nogle, som straks begynder at klapre ukontrolleret med underøjehuden, andre kniber alt sammen i ansigtet og atter andre lyser op. I et land hvor rødstrømperne fik en stor del af opmærksomhedskagen for mere end 30 år siden, er køn gået hen og blevet til et problem. Sådan bliver det i hvert fald ofte udlagt. Og det er faktisk ærgerligt, for det viser sig nemlig gang på gang, at spændingsfeltet mellem de to køn faktisk fungerer som en decideret energikilde i samfundet. Den dag man begynder at forstå, at det er sådan det også hænger sammen, vil køn gå fra at være ”nice to know” til ”need to know” helt ind i organisationsmodellerne og virksomhedsregnskaberne. Og så kan man dyrke fremtidens livsform, co-creation, i endnu større grad.

Jeg har siden 2008 undersøgt begrebet maskulinitet -eller maskuliniteter – som jeg hellere vil kalde det. De følgende værker er organiseret i kronologisk rækkefølge.